Bearbejdning

HACO er en veletableret maskinfabrik, og vi har flere kompetencer inden for spåntagende bearbejdning i mange forskellige materialer. HACO tilbyder bearbejdning af større emner i dimensionsområdet op til Ø7500 x 3500 mm.

Kontakt os

Professionel spåntagning

HACO udfører industriel spåntagning, som har udviklet sig markant over en årrække. Alle vores karruseller er i dag udstyret med samme CNC programmeringstype og model, hvilket gør det optimalt i forhold til operatør rotationer.

Velkendte eksempler på spåntagende bearbejdningsprocesser er boring, drejning og fræsning. Hos HACO tilbyder vi at udføre præcisions arbejde på maskiner som er bestykket på en sådan måde, at én maskine kan udføre alle typer af bearbejdningsprocesser, som gør det muligt at færdigbearbejde emner med meget få omstillinger. Vi besidder den nyeste teknologi på området og leverer præcisionsbearbejdede emner med høje tolerancekrav.

HACO løser diverse typer spåntagningsopgaver

Med vores mange år inden for branchen har vi haft kontakt til mange forskellige brancher. Vores kundeportefølje spænder vidt, men vi producerer primært til vindmølle-, marine- og offshore/procesindustrien. Ved at vælge vores maskinfabrik som leverandør får du ikke blot gavn af vores mange kompetencer og knowhow, men derimod også af vores store netværk af underleverandører og samarbejdspartnere, som HACO er en del af.

Vi har tætte samarbejder med klasseselskaber som DNV, BV og mange flere, og vi er certificeret af TÜV Nord til omstempling af materialer med certifikat 3.1/EN 10204.

En alsidig maskinpark

Hos HACO kan vi både bryste os af dygtige og erfarne medarbejdere med de rette certificeringer samt en alsidig maskinpark, som både består af CNC styrede karruseller og fræsemaskiner. Har du spørgsmål til spåntagning, eller ønsker du at høre mere om, hvad HACO kan gøre for dig? I så fald er du mere end velkommen til at kontakte os.